Den nye ældrelov
Den 1. juli 2025 træder den nye ældrelov i kraft.
Den sætter selvbestemmelse, omsorg og relationer i centrum for de ældste borgere.
Velfærdsteknologi skal bl.a. være med til at sikre et kvalitetsløft i ældreplejen.
Derfor inviterede vi til et møde om velfærdsteknologi for ældreområdet den 1. april 2025.
Arrangementet foregik i Aktivitetshusets storesal Wiedergården fra kl. 15.00 til 17.00.
– hjælp os med at hjælpe dig
Ældrerådets vigtigste opgave er at rådgive kommunalbestyrelsen, når den skal træffe beslutninger, der har betydning for kommunens ældre borgere.
For at løse den opgave har vi brug for at høre din mening.
Få en uformel snak med os om dine tanker vedrørende kommunens ældrepolitik. Vi kan ikke behandle personsager, men ofte ligger der i sådanne sager nogle problemer, der kan give os inspiration i vores rådgivning.
Nyt!
For at nå ud til så mange som muligt vil vi fremover arrangere temamøder, hvor vi vil informere om forskellige temaer og få en snak med jer.
Vi vender tilbage med hvad og hvornår snarest muligt.
Informationstavlen på Wiedergården, vores hjemmeside og vores Facebook-side bliver løbende opdateret.
Du kan også træffe os på Enggården
Ældrerådet er repræsenteret i Beboer og Pårørenderåd på Omsorgscenteret Enggården
Vi glæder os til at møde jer!